Behandling med atogepant, også kendt som Aquipta

A check mark

Medicinsk godkendt artikel

Atogepant anvendes som forebyggende behandling af migræne.

Præparatet 

Aquipta er udviklet specifikt til at forebygge migræne og er godkendt til voksne, der har mindst 4 anfaldsdage om måneden.

Virkningsmekanisme 

Man ved at CGRP (calcitonin-gen relateret peptid), som dannes i vores nervesystem, spiller en aktiv rolle ved et migræneanfald.

Atogepan, som er det aktive stof i Aquipta menes at virke ved at blokere aktiviteten af CGRP-molekylet i hjernen. Dette kan nedsætte antallet og styrken af dine migræneanfald.

Aquipta har en halveringstid på ca. 11 timer, dvs. at fra du stopper med at tage aquipta er det ude af kroppen i løbet af få døgn.

Bivirkninger 

Cirka 1-10% oplever kvalme, forstoppelse, træthed, nedsat appetit og vægttab. 

Oplever man bivirkninger, der ikke er nævnt her, vil vi gerne have besked, så vi kan indberette dem til Lægemiddelstyrelsen.

Forsigtighedsregler 

Aquipta må ikke anvendes af gravide og ammende. 

Du skal ophøre med at tage Aquipta i mindst 5 dage før du prøver at blive gravid.

Aquipta bør ikke anvendes hvis du har svært nedsat leverfunktion.

Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis af Aquipta til 10 mg

Inden behandlingsopstart

Før du starter behandling med Aquipta skal du have taget kontrolblodprøve af lever- og nyretal

Hvilken dosis skal man tage? 

Du skal tage 1 tablet á 60 mg én gang dagligt. Har du nedsat nyrefunktion må du dog kun tage 1 tablet á 10 mg én gang dagligt. 

Hvordan skal man tage Aquipta?

Aquipta kan indtages morgen eller aften. Tabletterne kan synkes hele, tygges eller knuses og kan indtages med eller uden mad. 

Har du glemt at tage en dosis, tager du den så hurtigt som muligt. Har du glemt dosis en hel dag, springer du den over og tager næste dosis som planlagt.

Vil du have gratis råd fra vores hovedpinespecialister?

Abstract shapeAbstract shape

Andre læser også