Medicinsk godkendt artikel
Aimovig anvendes som forebyggende behandling af migræne.
Aimovig er udviklet specifikt til at forebygge migræne og er godkendt til voksne, der har mindst 4 anfald om måneden.
Man ved at CGRP (calcitonin-gen relateret peptid), som dannes i vores nervesystem, spiller en aktiv rolle ved et migræneanfald.
Aimovig virker ved specifikt at blokere CGRP-receptoren og dermed forhindre spredning af signaler til hjernen. Dette kan nedsætte antallet og styrken af dine migræneanfald.
Aimovig har en halveringstid på ca. 28 dage.
Reaktion omkring indstiksstedet, forstoppelse, hudkløe, muskelkramper og hårtab.
I sjældne tilfælde kan Aimovig medføre forhøjet blodtryk.
Hvis du er kendt med forstoppelse eller visse former for hjerte-karsygdom bør du ikke anvende Aimovig.
Aimovig må ikke anvendes af gravide og ammende.
Du skal være ophørt med at tage Aimovig i mindst 5 måneder, inden du prøver at blive gravid.
Kontrolleres blodtryk.
Blodtryk bør endvidere kontrolleres løbende med 3-6 måneders mellemrum, når du er i behandling med Aimovig.
Du skal injicere 1 dosis med 70 mg eller 140 mg én gang hver måned (en pen), afhængig af hvilken dosis du har fået ordineret af lægen.
Vi anbefaler at du tager Aimovig ud af køleskabet ca. 1/2 time før brug.
Du må IKKE ryste Aimovigpennen.
Aimovig kan injiceres i enten overarm, lår eller mave.
Aimovig skal opbevares i køleskab ved 2-8°C beskyttet mod lys. Tåler ikke frost.
Da Aimovig er sensitivt over for temperaturændringer, skal den transporteres i den køletaske, du får udleveret i forbindelse med opstart.
Køletasken kan holde temperaturen i op til 11 timer. Du skal således altid medbringe din køletaske med de to indefrosne elementer, når du skal hente ny medicin på apoteket eller hvis du har behov for at tage Aimovig med på en rejse.
Brydes kølekæden kan Aimovig anvendes indenfor 7 dage ved stuetemperatur på max 25°C.
Ubrugte penne skal herefter kasseres, da de ikke må genplaceres i køleskabet.