Medicinsk godkendt artikel
Frovatriptan anvendes til anfaldsbehandling af migræne
Frovatriptan er udviklet specifikt til behandling af migræneanfald. Frovatriptan virker i hjernen ved at hæmme frigørelsen af bestemte signalstoffer og trække blodkarrene sammen.
60-80% af patienter med migræne oplever effekt på deres anfald. Ved 30-40 % af anfaldene kan hovedpinen komme igen efter nogle timer. Behandlingen kan i disse tilfælde gentages efter minimum 2 timer.
De hyppigste bivirkninger er trykken for brystet, hjertebanken, træthed, kvalme, muskelømhed og varm fornemmelse i kroppen.
Frovatriptan må ikke anvendes hvis du tidligere har haft en blodprop i hjernen eller hjertet eller har meget højt blodtryk.
Frovatriptan bør højst tage 2 gange om dagen og max 9 dage om måneden for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
Frovatriptan findes som
Tabletter 2,5 mg
Det er vigtigt at tage frovatriptan så tidligt som muligt i migræne anfaldet for at opnå den bedste effekt. Dog skal man vente til efter auraen er slut, hvis man har migræne med aura.
Hvis der er nogen, men ikke tilstrækkelig, effekt af første dosis, kan man gentage behandlingen efter min 2 timer.