Behandling med verapamil (Veraloc retard)

A check mark

Medicinsk godkendt artikel

Verapamil anvendes som forebyggende behandling af klyngehovedpine.

Præparatet 

Verapamil er oprindeligt udviklet til behandling af forhøjet blodtryk og andre hjertesygdomme, men kan også reducere frekvens og anfaldsintensitet ved klyngehovedpine. 

Virkning

Man kender ikke den præcise virkningsmekanisme, men verapamil har formentlig en regulerende effekt på nerverne i hypothalamus, som bl.a. Styrer temperatur, stofskifte og hormoner.

Bivirkninger 

Forstoppelse, svimmelhed, træthed, kvalme, hævede ben og arme, langsom puls, lavt blodtryk, brystspændinger, rejsningsproblemer, hudkløe, udslæt og hårtab.

Forsigtighedsregler 

Bør ikke anvendes ved graviditet.

Nogle typer medicin øger virkningen af verapamil bl.a. antibiotika, simvastatin m.fl. andre typer medicin kan virke dårligere, hvis du tager verapamil samtidig. Tal derfor altid med lægen om hvad du ellers tager af medicin, inden du starter op i verapamil.

Før behandlingsopstart 

Inden du starter op i verapamil skal du have taget blodprøver og et ekg. 

Ekg skal desuden kontrolleres løbende, når du er i behandling med verapamil.

Hvilken dosis skal man tage

Man starter normalt op på 100 mg x 2 dagligt. 

Har du tidligere været i behandling med verapamil uden problemer, kan du dog som regel starte direkte på 200 mg x 2.

Der kan efterfølgende øges med 100 mg skiftevis morgen og aften til effekt eller generende bivirkninger, dog til max 800 mg i alt i døgnet.

VIGTIGT! Har du behov for at tage mere end 400 mg verapamil i døgnet, skal der tages et nyt ekg, som skal godkendes af en læge for hver 200 mg, der øges i døgnet. 

Skal vi hjælpe dig til en bedre hverdag med hovedpine og migræne?

Vi har gjort det nemt for dig at finde den rigtige hjælp til dine hovedpine og migrænesymptomer. For at hjælpe dig bedst muligt, har vi behov for, at du besvarer et par enkle spørgsmål om din situation.

Andre læser også