Vi behandler

Hovedpine
hos børn og unge

Hos Hemi Hovedpineklinik tilbyder vi specialiseret behandling til børn og unge, der oplever tilbagevendende hovedpine eller migræne. Vi ved, hvordan smerter kan påvirke både skolegang, fritid og sociale relationer – og vi er her for at hjælpe.
Nina Szomlaiski
‍Hovedpinespecialist
Speciallæge, MHD

En skræddersyet
behandling til dit barn

Vores behandling er altid tilpasset til det enkelte barns behov. Vores erfaring viser, at en kombination af medicinsk behandling, livsstilsråd, viden og værktøjer til både barn og forældre ofte giver de bedste resultater – og skaber en tryggere hverdag for hele familien.

Det er afgørende at tage hånd om hovedpine hos børn i en tidlig alder, da det kan udgøre en betydelig belastning allerede i barndommen. Tidlig indsats er derfor nødvendig for at sikre, at barnet får den bedst mulige livskvalitet og trivsel.

For mig handler det om at være nysgerrig på barnets og familiens hverdag. Jeg spørger ind til alt fra søvn og rutiner til fritid og skærmtid, fordi de små detaljer ofte afslører mønstre, der kan hjælpe os med at forstå hovedpinen bedre.

Sammen med familien ser vi på, hvad der kan justeres i deres hverdag – ofte skal der kun små ændringer til for at gøre en stor forskel.

Siger Nina Szomlaiski, hovedpinespecialist og børnelæge med speciale i hovedpine og migræne hos både børn, unge og voksne.

Ubehandlet hovedpine kan påvirke trivsel

Ubehandlet hovedpine handler ikke kun om smerterne i sig selv – den kan også påvirke dit barns mentale trivsel og hverdag. Hos Hemi Hovedpineklinik arbejder vi for at bryde denne negative spiral og mod at sikre:

  • Færre smerter i hverdagen
  • Bedre trivsel – både fysisk og mentalt
  • Øget kontrol over symptomer

Sådan hjælper vi dit barn

Et typisk behandlingsforløb starter med en grundig forundersøgelse (FUS). Her kortlægger vi:

  • Dit barns symptomer og triggere
  • Barnets behov og hverdag
  • En præcis diagnose

Vi ved, at især yngre børn har svært ved at sætte ord på deres smerter. Derfor arbejder vi tæt sammen med jer som forældre for at kortlægge barnets adfærd og forstå dets symptomer for at finde den bedste løsning.

I tvivl om du har migræne?

Alt for mange ignorerer symptomerne for længe uden at vide, om de har migræne. Det første skridt er at finde ud af, om dine symptomer skyldes migræne.

Tag migrænetest
Abstract shapeAbstract shape

Vores behandlingstilgang inkluderer

1. Livsstilsændringer og sunde vaner
Søvn spiller en afgørende rolle i behandlingen af hovedpine. Små ændringer som faste søvnrytmer og pauser i hverdagen kan gøre en stor forskel for dit barns velvære.

2. Medicinsk behandling
Vi tilbyder både anfaldsmedicin og forebyggende behandling ud fra dit barns behov. Her sikrer vi, at det altid er forældrene eller en ansvarlig voksen, der administrerer medicinen.

3. Hovedpinedagbog
Et værdifuldt værktøj til at identificere mønstre og triggere i barnets hovedpine. Det hjælper os med at finde den rette behandling.

Barnets perspektiv i fokus
Vi møder barnet i øjenhøjde og sikrer, at deres behov bliver forstået – også når de har svært ved at beskrive deres smerter.

For ældre børn og unge handler behandlingen ofte også om at give dem indsigt og ansvar for at håndtere deres symptomer. Vi hjælper med at skabe forståelse og motivere til en aktiv indsats i hverdagen.

Opfølgende konsultationer planlægges individuelt for at sikre den bedst mulige behandling over tid.

Fakta om hovedpine hos børn og unge

Hovedpine er udbredt blandt børn og unge. Her er nogle vigtige fakta:

  • Migræne rammer cirka 7% af børn i alderen 6-17 år (ca. 55.000 børn og unge).
  • Andelen af piger i 9. klasse der oplever hovedpine hver uge er steget fra 33% til 54% fra 2010 til 2022
  • Op mod 10-15% af alle 10-årige oplever hyppig spændingshovedpine.
  • Hovedpine kan også være sekundær, dvs. forårsaget af en anden sygdom som infektion eller hjernerystelse.

Hvad dækker din forsikring?

Mange sundhedsforsikringer dækker behandling af børn og unge med hovedpine og migræne. Vi hjælper gerne med at afklare jeres muligheder for dækning.

Kontakt os i dag

Hos Hemi Hovedpineklinik er vi specialister i at hjælpe børn og unge med hovedpine og migræne. Kontakt os for en uforpligtende samtale – sammen finder vi den rette løsning for jeres barn.

Nina Szomlaiski

Hovedpinespecialist og speciallæge i børnesygdomme 

Vil du have gratis råd fra vores specialister?

Abstract shapeAbstract shape

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan Hemi hjælpe mig med?

Hos Hemi tilbyder vi udredning og behandling for alle typer hovedpinelidelser, både for børn og voksne. Vi behandler migræne, migræne med aura, spændingshovedpine, medicinoverforbrugshovedpine (MOH), posttraumatisk hovedpine, klyngehovedpine (GON-blokade), ansigtsmerter (trigeminus neuralgi), udefineret hovedpine, piskesmæld og hjernerystelser.

Behandling af børn varetages af vores ene hovedpinespecialist, som også er speciallæge i pædiatri, hvilket sikrer en tryg, målrettet og kompetent behandling tilpasset børns særlige behov.

Kan I hjælpe, hvis jeg har været igennem et andet forløb uden effekt?

Ja, mange af vores patienter har tidligere været igennem forløb uden effekt. Vores personlige og helhedsorienterede tilgang sikrer en behandling, der tilpasses dine behov og adresserer både symptomer og underliggende årsager, baseret på vores omfattende erfaring med hovedpinebehandling.

Er det et krav, at man skal til egen læge først?

Nej, det er ikke et krav, at man har en henvisning fra egen læge. Du kan komme til os, uanset om du har været hos din egen læge først eller ej. Vi tager udgangspunkt i din unikke situation og tilpasser behandlingen efter dine behov.

Kan I hjælpe med at danne et overblik over ens sygehistorie?

Absolut. Vi hjælper med at gennemgå og danne et overblik over din sygehistorie, så du får en bedre forståelse af dine behandlingsmuligheder og et klarere billede af dine tidligere behandlingsforløb.

Hvem betaler for behandlingen?

Hemi er en privat hovedpineklinik og modtager både selvbetalende patienter (se vores priser her) og dem med forsikring og dem henvist under det udvidet frie sygehusvalg i det offentlige. Kontakt os gerne for vejledning om din forsikring.

Kan jeg bruge Hemi gennem min forsikring?

Ja, vi samarbejder med flere forsikringsselskaber. En henvisning fra din læge er påkrævet, og forsikringen skal godkende behandlingen hos os inden du kan booke tid. Kontakt os gerne for vejledning om din forsikring.

Hvad sker der, hvis Hemi ikke kan hjælpe mig?

Hvis sundhedspersonalet vurderer, at vi ikke kan hjælpe dig med din hovedpinesygdom, vil du få refunderet dine penge for konsultationen.

Hvad hvis jeg har en henvisning til en praktiserende neurolog?

Som privat hovedpineklinik tilbyder vi ikke henvisninger fra egen læge med offentlig betaling, men mange vælger stadig at blive behandlet hos os som selvbetalere.