Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster behandling med Botulinumtoksin?
Forsamtalen er gratis og helt uforpligtende. Selve behandlingen med Botulinumtoksin mod migræne koster 4.300 kr. Prisen inkluderer selve medicinen.
Hvor lang tid tager behandlingen med Botulinumtoksin?
Konsultationen tager 20 minutter. Selve injektionen tager normalt ikke længere end 10 minutter.
Hvordan kan jeg booke en aftale med Hemi?
Vi har gjort det nemt og overskueligt at komme i gang med Hemi. Du kan enten vælge ydelse i top menuen under "Vi tilbyder" eller du er også altid velkommen til at kontakte os direkte på telefon 42 54 22 00 (hverdage 9-16) eller på vores mail hello@hemihealth.com. Så kan vi hjælpe dig med at booke en aftale med Hemi.
Hvordan fungerer Botulinumtoksin?
Selve behandlingen følger et fast mønster, hvor der gives 31 injektioner i specifikke punkter. Injektionerne følger PREEMPT-protokollen og gives i panden, tindingen, baghovedet, kraniekanten og i nakken. Du får 155 enheder injiceret. Derudover er det muligt at tilføje ekstra injektionssteder efter 'follow the pain'-princippet - dette er dog efter vurdering fra vores sundhedspersonale. Læs mere om behandlingen i vores artikel Behandling med Botulinumtoksin mod migræne og hovedpine
Hvad sker der efter behandlingen med Botulinumtoksin?
Behandlingen skal i de fleste tilfælde gives minimum to gange for at kunne vurdere effekten. Derfor vil der efter første behandling blive opsat en ny behandling efter 12 uger. Før næste behandling kan du og sundhedsteamet i Hemi have en dialog i chatfunktionen om, hvordan behandlingen fungerer.
Kan I give GON-blokade for klyngehovedpine?
Ja, det kan vi tilbyde på vores klinikker på Frederiksberg, i Middelfart og i Aarhus. Kontakt os på telefon +45 42 54 22 00 eller via mail hello@hemihealth.com for at booke tid.
Hvem betaler for behandlingen?
Hemi er en privat hovedpineklinik og modtager både selvbetalende patienter (se vores priser her) og dem med forsikring og dem henvist under det udvidet frie sygehusvalg i det offentlige. Kontakt os gerne for vejledning om din forsikring.