Viden

Hvad er Posttraumatisk hovedpine (PTH)?

Illustration of a human head, showing detailed facial features and structure in a clear and focused view

A check mark

Medicinsk godkendt artikel

Posttraumatisk hovedpine, i daglig tale kaldet PTH, er vedvarende hovedpine, der er opstået i umiddelbar sammenhæng med et traume (slag) eller rystelse mod hoved eller nakke. 

Fakta om PTH

Ca. 25.000 mennesker rammes årligt af en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig helt efter dage til uger. 

Ca. 20-30% udvikler en kronisk hovedpine (PTH), der varer mere end 3 måneder. 

PTH rammer flere kvinder end mænd og ses hyppigere hos den unge og ældre del af befolkningen.

PTH kan ikke diagnosticeres med blodprøver og sjældent ved en scanning, så diagnosen stilles ud fra den beskrivelse af symptomer som du giver.

I forbindelse med en hjernerystelse mener man, at der sker nogle forbigående ændringer i hjernecellernes funktion og stofskifte samt i hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk.

Ved kronisk PTH er prognosen vanskeligt at forudse. Hos en del vil symptomerne aftage over måneder til år, mens andre vil opleve vedvarende symptomer.

PTH kan påvirke livskvaliteten betydeligt.

Symptomer på PTH

  • De fleste med PTH udvikler symptomer svarende til migræne eller spændingshovedpine.
  • Smerten kan således både opleves som en konstant fornemmelse af at have et stramt bånd om hovedet eller som en pulserende, dunkende eller stikkende smerte på begge eller kun den ene side af hovedet.
  • For nogle er hovedpinen konstant for andre med anfaldsvis forværring af varierende styrke og varighed.
  • Hovedpinen kan forværres ved fysisk aktivitet.
  • Udover hovedpinen kan man have kvalme og være overfølsom over for lys og lyde.
  • Man udtrættes hurtigt og har stort søvnbehov.
  • Mange lider af koncentrations- og hukommelsesproblemer.
  • Man kan blive følelsesmæssigt påvirket, typisk trist eller irritabel.

Behandlingsmuligheder for PTH

Der findes ikke en medicinsk behandling specifikt målrettet PTH., men i visse tilfælde kan medicin for andre hovedpinetyper reducere smerteintensitet og anfaldshyppighed. 

Man vælger medicinsk behandling ud fra hvilke hovedpinesymptomer der beskrives og således hvilken diagnose de minder mest om, typisk migræne eller spændingshovedpine. Forebyggende medicin kan i visse tilfælde reducere hyppigheden og intensiteten af smerterne.

Hvis der er muskelømhed og/eller spændinger omkring nakke eller hoved, kan det være relevant at blive vurderet af en fysioterapeut med henblik på f.eks. øvelser eller afspænding.

Det er ofte gavnligt med samtaler og støtte med henblik på at finde værktøjer til at kunne håndtere at leve med vedvarende hovedpine samt undgå at komme ind i et medicinoverforbrug (MOH) som potentielt kan forværre dine symptomer.

Anfaldsbehandling 

  • Triptaner kan være effektive, hvis hovedpinen mest har karakter som migræneanfald.
  • Smertestillende som paracetamol og ipren kan lindre ved smerter, der minder mest om spændingshovedpine. 

Vil du have gratis råd fra vores hovedpinespecialister?

Abstract shapeAbstract shape

Andre læser også