Hvad er Trigeminusneuralgi?

Trigeminusneuralgi er en relativt sjælden neurologisk lidelse karakteriseret ved ultrakorte, ekstremt smertefulde, ensidige jag lokaliseret i en eller flere af de tre grene af ansigtets følenerve. 

‍

Fakta om trigeminusneuralgi

I Danmark diagnosticeres mellem 200 og 250 mennesker hvert år med trigeminusneuralgi. Der er mellem 5000 og 10.000, der lever med sygdommen herhjemme. Trigeminusneuralgi forekommer lidt oftere hos kvinder end mænd og debuterer typisk omkring 50-årsalderen. Det kan dog også opstå hos unge.

Smertejagene beskrives som ekstremt svære og kan opstå når det isolerende fedtlag omkring en nerverod er væk, så der dermed sker en “kortslutning mellem nerverne”. Trigeminusnerven har sit udspring dybt inde i hjernen og forgrener sig ud over øjet, over kinden, mod næsen og i underkæben.

Trigeminusneuralgi kan ikke diagnosticeres med blodprøver, men det er ofte nødvendigt med en MR skanning. En MR skanning kan f.eks. vise om der er en såkaldt neurovaskulær kontakt, dvs. et blodkar, der trykker på en nerve i hjernen eller om der er andre årsager til smerterne. Har man symptomer og der ses en afklemning af nerven, kaldes det klassisk trigeminusneuralgi. En MR skanning vil også kunne påvise eller udelukke, at der er tale om såkaldt symptomatisk trigeminusneuralgi, dvs. at trigeminussmerterne er et symptom på f.eks. multipel sklerose eller en hjernetumor. 

I flere tilfælde er der ikke en åbenlys årsag eller forklaring på trigeminussmerterne. Dette kalder man idiopatisk trigeminusneuralgi.

‍

Symptomer på trigeminusneuralgi

• Hyperintense stik eller jag af sekunders varighed, lokaliseret i den ene ansigtshalvdel i en eller flere af ansigtets tre nervegrene. 
• Smertejagene kan komme uden varsel, men mange oplever at de udløses af ikke smertefulde stimuli som f.eks. vind, kulde, let berøring som barbering, tandbørstning, spisning eller blot tale.
• Ca. 50% oplever en mere konstant murrende baggrundssmerte imellem smertejagene.

‍

Behandlingsmuligheder for trigeminusneuralgi

• Der findes forskellige slags epilepsimedicin, der kan være effektive mod trigeminussmerter. Nogle gange er man nødt til at kombinere flere præparater for at få den bedst mulige effekt. Det er individuelt hvilket præparat og hvilken dosis man skal tage. 
• Carbamazepin eller Oxcarbazepin vil være første valg. Hertil kan der ved behov tillægges Gabapentin, Pregabalin eller Lamotrigin.
• Botoxbehandling kan være en mulighed.
• Operative indgreb som Glycerolblokade, Ballonkompression eller Mikrovaskulær dekompression kan komme på tale hos de ca. 30% hvor medicinsk behandling ikke har effekt eller tåles. Dette foregår via en henvisning til Dansk Hovedpinecenter. 
• Der er normalt ingen effekt af smertestillende som panodil, ipren eller morfin. 

‍

Forebyggende behandling mod trigeminusneuralgi

Forebyggende medicinsk behandling anvendes i perioder med smerter for at fjerne eller reducere symptomer. Medicinen kan ofte trappes ned eller helt ud i kortere eller længere perioder, når man har været helt smertefri i min. 14 dage. 

‍

Kan livsstilsændringer hjælpe mod trigeminusneuralgi?

Der er ingen forskning der viser evidens for at livsstilsændringer har effekt på trigeminusneuralgi.

‍

Det er vigtig med en præcis diagnose og en passende behandlingsplan 

Trigeminusneuralgi kan have en betydelig negativ indvirkning på livskvaliteten. Det er essentielt at forstå både symptomer og behandlingsmuligheder for at kunne håndtere tilstanden effektivt. Det er vigtigt at søge sundhedsprofessionel hjælp for at få stillet en præcis diagnose og få en skræddersyet behandlingsplan.

‍

Kilder:

1. Sundhed.dk
2. videnomhovedpine.dk

‍