Hvad er migræne? Få svaret fra en af Danmarks førende specialister

Migræne er en neurologisk lidelse, som viser sig ved kraftig og pulserende hovedpine, der ofte rammer den ene side af hovedet. Smerterne, symptomerne og triggerne på migræne kan være meget forskellige fra person til person. Der findes flere forskellige typer af migræne, og det anslås, at omkring 16% af den danske befolkning vil opleve at få migræneanfald i løbet af deres liv¹.

Symptomer på migræne

Migræne er kendetegnet ved en kraftig hovedpine, der oftest sidder i den ene side af hovedet. Det er ikke usædvanligt, at hovedpinen flytter sig fra den ene side af hovedet til den anden eller optræder dobbeltsidig i løbet af migræneanfaldet. Neurolog og hovedpinespecialist Signe Bruun Munksgaard forklarer: “Lidelsen opstår sandsynligvis på grund af aktivering af smerteførende fibre i hjernens hjernehinder og blodkar, men vi har endnu ikke kortlagt fuldstændig, hvorfor man får migræne.”

Hovedpinen vil ofte føles som en dunkende eller pulserende smerte og kan vare mellem fire timer og tre døgn. Intensiteten af hovedpinen er moderat til svær og vil for mange påvirke ens daglige funktion og aktiviteter. Det er også normalt, at ens symptomer bliver forværret ved fysisk aktivitet som at gå op ad en trappe. "Det er meget almindeligt, at man er nødt til at tage hjem fra sit studie eller arbejde og søge tilflugt i et mørkt rum”, fortæller Signe Munksgaard.

Nogle oplever, at deres migræne begynder med aura - en række syns- og/eller føleforstyrrelser, der tjener som forvarsel om et kommende anfald. Disse kan omfatte flimrende lys, blinde pletter i ens synsfelt eller prikkende fornemmelser i arme eller ben. Det anslås, at cirka en tredjedel af alle migræneramte har migræne med aura².

Hvordan diagnosticeres migræne?

Diagnosticering af migræne begynder typisk hos en praktiserende læge eller en neurolog, der gennemgår patientens medicinske historie samt symptomer og foretager en undersøgelse. I sjældne tilfælde kan lægen anbefale yderligere test, såsom en MR- eller CT-scanning, for at udelukke andre årsager til symptomerne.

Der er fire nøglekendetegn, der anvendes som et led i at stille diagnosen migræne. Her skal minimum to af disse kendetegn være opfyldt:

• At hovedpinen sidder i den ene side af hovedet 
• At den optræder som en dunkende smerte
• At intensiteten er moderat til svær
• At hovedpinen forværres ved fysisk aktivitet

Udover den intense hovedpine er der ligeledes en række ledsagende symptomer, som karakteriserer migræne. Man er ofte utilpas og generet af lys og lyde. Derudover kan man opleve kvalme eller opkastninger. “Det er altså det samlede billede af hovedpinens placering, intensitet, varighed og ledsagende symptomer, som danner et indtryk af, om migræne er den rette diagnose for den enkelte patient”, beskriver neurolog Signe Bruun Munksgaard.

Migræne kan både forekomme med og uden aura, være hormonelt betinget og defineres enten som episodisk eller kronisk.

Hvem oplever migræne?

Migræne forekommer i alle aldre, herunder også hos børn, men går hårdest ud over aldersgruppen 35-54 år. Kvinder er generelt mere udsatte end mænd, muligvis på grund af hormonelle faktorer. Migræne rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd³. 

Årsagerne til migræne

Migræne er en neurologisk lidelse. Der ligger en genetisk disposition for at arve migræne. Hvis én forælder lider af migræne, øges barnets risiko for at udvikle lidelsen. Risikoen for at videregive migræne til ens børn ligger formentlig på omkring 15% til 50%³. Idet kvinder rammes af migræne oftere end mænd, er der større risiko for at videregive migræne fra mor til datter. Nogle kvinder oplever en øget forekomst af migræneanfald omkring menstruationscyklussen, hvilket antyder en forbindelse mellem hormonelle forandringer og migræne.

Mekanismerne bag migræne er endnu ikke fuldt klarlagt. Der er dog observeret forskellige ændringer i hjernen, som synes at manifestere sig i forbindelse med et migræneanfald. Dette inkluderer ændringer i blodgennemstrømningen (ved migræne med aura) samt frigivelsen af forskellige hormoner og signalstoffer som CGRP.

Triggere som kan udløse migræne

“Migrænetriggere er meget individuelle. Hvad der udløser et anfald hos én person, kan være helt harmløst for en anden. Derfor er det vigtigt for hver enkelt patient at blive bevidst om sine egne triggere gennem omhyggelig observation og eventuelt ved at føre en hovedpinedagbog. Det kan hjælpe med at identificere specifikke faktorer, der bidrager til ens migræne," fortæller neurolog Signe Bruun Munksgaard.

Her er en oversigt over de mest almindelige triggere⁴:

• Hormonelle ændringer: Mange kvinder oplever migræneanfald, der er forbundet med menstruationscyklussen på grund af ændringer i østrogenniveauet.
• Fødevarer: Visse fødevarer og tilsætningsstoffer er kendte migræneudløsere, for eksempel kemikalier som mononatriumglutamat (MSG), tyramin, koffein, aspartam og nitrater​​.
• Stress: Højt stressniveau kan være en væsentlig udløser af migræne hos mange mennesker.
• Sensoriske stimuli: Skarpt lys, sollys, høje lyde eller stærke lugte kan udløse migræne hos nogle mennesker. Lysfølsomhed (fotofobi) er et almindeligt symptom på migræneanfald, men lys kan også være en udløser i sig selv​​.
• Fysisk anstrengelse: Intens fysisk aktivitet kan udløse migræne i nogle tilfælde.
• Søvnmønster: Et irregulært søvnmønster (for lidt eller for meget søvn over en længere periode) kan være med til at udløse migræne.
• Vejrændringer: Nogle mennesker oplever, at intenst vejr eller skiftende vejr kan forårsage migræneanfald.
• Dehydrering: Mangel på væske er en meget almindelig migræneudløser​​.
• Alkohol: Visse typer af alkohol kan udløse migræne​​.
• Rygning: Tobaksvarer, herunder cigaretter og e-cigaretter, kan være udløsere for migræne​
• Andre hovedpineformer kan også trigge migræne anfald.

Det er vigtigt at skelne mellem myter og videnskabelige fakta, når det kommer til migræneudløsere. Mens mange for eksempel tror, at chokolade kan udløse migræne, peger nogle studier på, at det ikke er sandt - og at trangen til chokolade kan være et tidligt symptom på migræne snarere end en udløser. Det er forskelligt fra person til person.

Behandling af migræne

Behandling af migræne er lige som triggers individuelt fra person til person. Behandlingen indebærer ofte en kombination af medicin og ikke-medicinske metoder. 

Medicinsk behandling kan opdeles i akut behandling, som iværksættes ved et anfald, og forebyggende behandling, der sigter mod at lindre symptomer og reducere antallet af dage med migræne Der findes ikke en kur mod migræne, men med rettidig og passende behandling kan livskvaliteten forbedres markant.

Migræneanfald behandles med akut behandling. Det kan være smertelindrende medicin, som ibuprofen, naproxen, paracetamol og treo, der kan være effektive, og eventuelt også i kombination med kvalmestillende som metoclopramid eller domperidon for at lindre kvalme¹. For nogle er almindelig smertestillende medicin ikke tilstrækkelig, og lægen vil ofte anbefale triptaner.

De, der er ekstra plaget, anbefales også forebyggende behandling med forebyggende medicin. Behandlingen er meget individuel, og det kan være nødvendigt at prøve flere forskellige præparater og kombinationer, før den rette behandling findes. Førstevalg behandlingen inkluderer blodtrykssænkende medicin som betablokkere (metoprolol og propranolol) samt angiotensinreceptorblokkeren candesartan. Antidepressiv medicin som amitriptylin anvendes også som forebyggende behandling.

I anden række kan lægen ordinere topiramat, et epilepsimedicin, der har vist sig effektivt mod migræne. Ved kronisk migræne har CGRP-hæmmere og botulinumtoksin A (Botox) dokumenteret effekt.

Forskellige typer migræne

Migræne med og uden aura

Man opdeler migræne i to forskellige kategorier - med og uden aura. Migræne med aura er kendetegnet ved, at der opstår signaler før hovedpinen, som enten præsenteres ved synsforstyrrelser eller føleforstyrrelser, som gradvist udbreder sig. Hvis der optræder lammelser som en del af auraen, betegnes det som hemiplegisk migræne.

Episodisk og kronisk migræne

Migræne kan enten være episodisk eller kronisk. Det gælder, uanset om man lider af migræne med eller uden aura. Ved kronisk migræne skal man opleve minimum 15 dage om måneden med hovedpine, hvoraf minimum 8 skal være dage med migræne. Alt, der ikke passer ind i denne kategori, karakteriseres ved episodisk migræne.

Hormonel migræne hos kvinder

Hormonel migræne er forbundet med hormonelle ændringer, som kan opstå i løbet af en kvindes cyklus. Det er normalt, at kvinder oplever forekomst af migræne i forbindelse med deres menstruation eller ægløsning.

Læs mere om de forskellige typer migræne her.

Mistænker du at have migræne?

Gennem vores migrænetest kan du på få minutter få en indikation af, om du muligvis lider af migræne, og hvordan du bør forholde dig til dine symptomer. Testen kan guide dig i retning af den rette vejledning og potentielle behandlingsmuligheder.

Hvis du er i tvivl om, hvornår du bør opsøge læge i forbindelse med din hovedpine eller migræne, kan du læse vores neurologs anbefaling her.

‍

Kilder:

1. Dansk Hovedpine Selskab 2020, Referenceprogram 2020, https://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/06/2932-Referenceprogram_2020_final_web-24.06.20.pdf 
2. Rigshospitalet, Hvad kan fremkalde et migræneanfald med aura? (23. november 2017), https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2017/november/hvad-kan-fremkalde-et-migraeneanfald-med-aura.aspx 
3. Sundhed.dk, Migræne (ukent), https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/migraene/ 
4. Herlev hospital, Migræne og behandling (ukent), https://www.herlevhospital.dk/undersoegelse-og-behandling/find-undersoegelse-og-behandling/Sider/Migraene-og-behandling-806798.aspx 
5. To Eat or Not to eat: A Review of the Relationship between Chocolate and Migraines (2020 Mar; 12) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7146545/