Udadtil minder 24-årige Sebastians hverdag meget om sine venners med fuldtidsstudie, styrketræning og en sød kæreste, men bag facaden gemmer der sig ofte en slem hovedpine, en masse bekymringer og en følelse af ikke at blive taget seriøst.
Medicinsk godkendt artikel
Mens Sebastian står midt i træningscentret og udfører en ganske almindelig kropsvægtsøvelse, mærker han pludselig et lille smæld i nakken. Han tager hånden op og ømmer sig, men det er først, da han kommer hjem, at smerterne for alvor tager til.
“Spændingshovedpinen sætter sig oftest i min nakke og kryber langsomt op i baghovedet.”
Det resulterede dengang i to ugers sygemelding fra gymnasiet, og selvom det i dag er syv år siden, husker han hændelsen klart og tydeligt. I årene efter skulle Sebastian pludselig til at lære at leve med en tilbagevendende hovedpine. De mere milde spændingshovedpiner kan han slå ned med håndkøbsmedicin, men han oplever til tider også værre hovedpiner, hvor han helst skal ligge ned. “ Ved de mere seriøst hovedpineanfald, synes jeg, det føles som at stå over for en tsunami uden at kunne bevæge sig. Jeg kan mærke, at en slem smerte er på vej, og jeg er bare tvunget til at vente på, at den kommer”, forklarer Sebastian. Men selvom han gennem årene er blevet klogere på, hvad der kan trigge den ubehagelige smerte i baghovedet, er den manglende forståelse udefra stadig svær at rumme.
Som hos mange andre unge indebærer det sociale liv at tage ud i weekenden og drikke øl med vennerne, men for Sebastian har det ofte været forbundet med en masse ubehag. En dårlig siddestilling kan nemlig straks trigge en hovedpine, så at mødes til en pizza på græsset i en park eller sidde på en barstol uden ryglæn er et no go. Det kan derfor til tider udelukke nogle sociale arrangementer. “Og så kan jeg slet ikke drikke øl. Hverken med eller uden alkohol”, fortæller han. Men når Sebastian prøver at forklare, at han helst ikke vil med i byen, da det altid trigger hans hovedpine, oplever han ikke rigtig at blive forstået. Somme tider bliver der endda smidt en kæk bemærkning i farten. “Der er mange, der ikke tager det seriøst, og det er ikke så fedt. Jeg tror, de tænker, at jeg bare gerne vil undgå at få tømmermænd, og at de da også selv får ondt i hovedet. Men jeg har altid hovedpine i ca. 48 timer bagefter, så det er en høj pris at betale”, fortæller han. Det gør også, at der ikke er så mange mennesker, som Sebastian taler med sin hovedpine om, da han ofte føler, at han skal forsvare sig selv.
Oplever du symptomer, der kunne være migræne? Hos Hemi kan vi hjælpe dig, start her.
Tidligere havde han en tendens til at negligere sin hovedpine og bare bide tænderne sammen, men nu er han i højere grad begyndt at sige fra og fravælge nogle af de ting, han ved vil forårsage en ubehagelig smerte i baghovedet. “Da jeg så rent faktisk begyndte at inkludere folk, og hvor længe jeg havde gået med det, så havde de svært ved at forstå, hvorfor det pludselig var et problem nu, når jeg havde klaret det fint indtil nu”, forklarer han og understreger, at han ville ønske, han i højere grad havde været åben omkring det til at starte med.
Længe har Sebastian haft svært ved at finde hoved og hale i sin hovedpine, hvilket har gjort det svært at acceptere, men det har han aktivt arbejdet på at ændre. “Jeg tror også, det er svært for andre at forstå og anerkende det, hvis man ikke selv gør det”, fortæller han. Han har derfor forsøgt at kortlægge sine forskellige triggere, som i høj grad har hjulpet ham. Det har særligt fungeret for ham, at han løbende har udfordret noget af det, han havde noteret som triggere, ved ikke 100% at udelukke det, men derimod at isolere det og teste det løbende. “For eksempel troede jeg i fem år, at jeg ikke kunne tåle vin, og at træning kunne trigge det. Men efter at have testet det, har jeg fundet ud af, at det udelukkende er øl, jeg ikke tåler, og at det kun er få øvelser, der trigger hovedpinen”, fortæller han. Han beskriver med en glad stemme, hvordan det giver en sejrsfølelse, og at det giver en form for håb om at komme tættere på et normalt liv, end hvad han har været vant til. “Det hjælper til at føle, at man selv har styringen over sit liv, i stedet for at man bare har en eller anden lidelse, der kommer og styrer det. Det er stadig svært, når mine gamle kammerater ikke helt forstår det, men jeg håber, det bliver nemmere i nye venskaber, fordi jeg selv forstår og anerkender det mere”, siger han.
Sebastian har netop hevet pløkkerne op fra det Nordjyske og er draget mod Odense, hvor han skal læse sin kandidat, men selvom det er spændende at skulle møde nye mennesker, er det også noget, han gruer for. “Jeg har gjort mig lidt tanker om, hvordan jeg skal tackle det sociale, og jeg er ikke super vild med det, da jeg ikke bryder mig om at have den her samtale med folk”, siger han og fortsætter: “Heldigvis er der primært piger på mit nye studie, og jeg har bedre erfaring med, at de tager det mere seriøst og i højere grad forstår det end mine kammerater. Så jeg har faktisk tænkt over, at jeg vil prøve at være mere åben omkring det”. Sebastian forklarer, at hovedpinen er blevet nemmere at hvile i og være åben omkring, efter han forstår den bedre og på en anden måde har lært accepteret den.
